Jeg vil gerne være stærk.

Jeg var i tvivl om, om jeg skulle tage hjem til weekenden. Udover arbejde, var der såmænd ikke meget at lave i Århus, og jeg kunne ikke overskue en weekend uden at lave noget, men samtidigt orkede jeg heller ikke turen hjem til familien og risikoen for, at jeg måske ikke ville have lyst til at tage hjem til Århus igen, når først jeg var i de vante trygge rammer.

Men jeg gjorde det. Tog af sted. Så mig en mulighed for at besøge nogle savnede venner og min familie.
Det er rart at være hjemme, og det er rart at have mulighed for at sætte ord på følelser, som jeg ellers har svært ved. Jeg vil gerne være STÆRK. Og jeg er det måske også. Det er vel stærkt at kunne tillade sig at være vaklende indimellem? At acceptere at tingene er svære i tiden. Det har min mor også været rigtig god til at minde mig om. Det ER svært at flytte hjemmefra. Der er mange ting, der hører med, som man først lige skal til at finde ud af. F.eks. at tage til tandlægen eller læge eller fys, uden der er nogen med til at få sat ord på tingene.

Jeg er røget ind i en lidt ond cirkel det seneste års tid. Jeg har en tendens til at blive dårlig. Som i, rigtig dårlig. Og jeg ved ikke præcist hvorfor. Det kommer vel egentlig af angst, som jeg ubevidst underspiller, hvilket rent faktisk får mig til at besvime. Det er sket et par gange, og det er virkelig ikke behageligt. Jeg hader at miste kontrol og bryder mig ikke om, at jeg skal være så styret af følelser i tiden, for jeg vil jo gerne være STÆRK. Og det gør mig nervøs.

Både i morgen og tirsdag, skal jeg til tandlæge. Jeg gruer for det. Jeg skal have lavet fire huller (!!), og sidste gang jeg var hos tandlægen, skulle jeg også have lavet et hul. Og jeg blev så utroligt bange for det. Sådan plejer jeg ikke at have det med tandlæge besøg, for jeg har aldrig haft besvær med mine tænder. Før nu, selvfølgelig. Dengang havde jeg min søster med til at ae mig på benet, men de næste dage skal jeg sgu klare det selv. Jeg er bare allerede bange for at blive dårlig.

Nå, men i morgen, er i morgen og ikke i dag... Så jeg må hellere nyde provinsen lidt endnu, før jeg tager hjem og bliver bedøvet af de kære tandlæger. Wish me luck!